Misc

3 danske designere vi kan være stolte af

Design

Vi har mange ting, vi kan være stolte af i Danmark. Vores velfærdssamfund, hvor vi tager os af hinanden således at ingen er fattige, alle har mad og tag over hovedet, der er hjælp til at komme i arbejde og nogle ting er sikret gennem lov i stedet for forsikring, for eksempel er det gratis at tage til lægen, når vi bliver syge, og det er ligeledes gratis at tage på sygehuset, hvis vi får brug for det. Vi har desuden uddannelse, der ikke bare er gratis, men hvor man rent faktisk bliver betalt for at uddanne sig, så alle har råd til det uden at tage lån og uden at have en opsparing. Vi forsker i grøn energi og andre måder at redde vores klima, så selv om vi per indbygger stadig er lidt i den høje ende når det gælder udledning, så forsøger vi i det mindste at gøre noget ved det, og andre slags forurening med videre er et langt mindre problem i vores storbyer end de fleste rundt om i verden. Der er også andre ting vi kan være stolte af, såsom Lego og vores øl, men det vi vil snakke om i dag er de danske designere, der fører innovation ikke bare ind i de danske hjem, men spreder det over hele verden.

Når vi snakker designerlamper kan man ikke undgå at nævne louis poulsen, som er et af de mest populære mærker i Danmark. Det har desuden set stor popularitet uden for landets grænser, men modsat det næste vi vil se på, er det her mærke langt mere populært i Danmark end i udlandet. Det har dog mere med mærkets popularitet i Danmark at gøre end dets mangel på popularitet i udlandet, så det er i sidste ende også et plus for Danmark.

Et møbel der bestemt har sat Danmark på verdenskortet er Ægget, som er en stol designet af Arne Jacobsen, der også har designet flere andre verdenskendte møbler. Det er virkelig et produkt, der er kendt over hele verden, så her kan der ikke være nogen tvivl om, at der er tale om en dansk designer, vi kan være stolte af.

Tøj er også noget, vi er gode til at designe her i landet, men på det punkt kan det være svært at vælge bare én designer, vi kan være stolte af. Mads Nørgaard er ikke bare designer og ejer af sit eget modehus, men han lægger navn til mærket og er direktør for det, så han er med på alle punkterne og hans tøj er i sandhed hans passion, som han lægger alle sine kræfter i. Det er over 30 år siden han begyndte at designe tøj og det er kun gået fremad for mærket i den tid.

Print Friendly, PDF & Email